Dagbog fra dørmåtten del 2
Mandag den 1. februar
Det går jo meget godt
Nope. Er hverken ramt af panikangst, kløe i fingrene eller trang til at sniffe sære rengøringsmidler. Endnu. Mærker mere en besynderlig form for ro brede sig i mig, hvilket sikkert skyldes, at jeg kan se frem til en uge med inaktive arme.
Så det går jo meget godt 
Bunkerne er så småt ved at indfinde sig omkring mig (det går stærkt med det skidt), men de er endnu ikke så store, at jeg ikke kan ignorere dem. Tjekkede under inspektion af matriklen lageret af tøj i kurven, vaskede, tørrede og lagde pænt på plads med et baghåndskast rettet mod respektive hylder.
Der er jo ingen grund til at folde, klappe og rette til, når det hele alligevel lægger sig med bunden i vejret og får klædeskabet til at kaste op på gulvet, bare én henter en trøje.
Som regel allernederst og med et hurtigt hiv.
Har du læst med fra starten af dette dagbogseksperiment fra dørmåtten, ved du desuden også, at jeg trods alt stadig vasker, hvad der lægges i kurven. Men ud over det - I do naaaathing 
Arvingerne plejer i øvrigt at klæde sig på nede i stuen om morgenen, hvor jeg har lagt nyt frem og efterfølgende bærer nattøj og andre brugte genstande ovenpå. I dag lod jeg det ligge. Strejfede desuden perifert et par sokker i sengen. Ikke mine, men Mandens, så jeg puffede dem ind på hans egen side.
Så kan han selv sove på dem i nat 
ypperstepraestinden sagde,
februar 8, 2010 @ 17:09
Haha. Tænk, sidder her og godter mig og sympatifryder mig over, at han skal sove på sine sokker….
Har ikke engang en mand på matriklen, men kan ondelynemig godt huske det!
blogarella sagde,
februar 8, 2010 @ 18:24
@Ypperste: Jep, ingen hænder fjernede dem den dag. I hvert fald ikke mine.
Er glad for, at jeg ikke er den eneste, der har mødt de dér vildfarne sokker
I øvrigt røg du af en eller anden grund i spambakken og dermed til godkendelse. Selv mine egne kommentarer ryger til godkendelse hos mig selv
Forstår ikke heeelt det her system, som sjældent gør, hvad man indstiller det til. Hrmpf!
aldrigmeregiftes sagde,
februar 8, 2010 @ 18:48
Hvor er det altså typisk. Jeg blev skilt fra en mand, som aldrig, aldrig lavede noget som helst i hjemmet. Efter at han er blevet enlig, er hans hjem skinnende, man kan spise på køkkengulvet, virkelig.
blogarella sagde,
februar 8, 2010 @ 18:58
@Aldrigmeregiftes: … bare rolig. Det ændrer sig igen, såfremt, hvis eller når han finder sig en ny servicevogn
tragic sagde,
februar 9, 2010 @ 11:05
Man sku ikke tro det, men du er fandme blevet nomineret! Ser frem til udpenslende detaljer om dit liv i den virkelige verden!
http://tragic.urbanblog.dk/2010/02/09/awaaaaaard/
blogarella sagde,
februar 9, 2010 @ 11:20
@Tragic: Jamen, jamen - I drukner mig i priser. Tragic, min tragi-søde-sjove medblogger: Tusind tak. Jeg har dog allerede offentliggjort 7 ting om mig selv lige her. Vil du have flere